Se ledige job

Du kan løbende følge med i, om vi har ledige job på vores jobportal Midtjob.

Klik på knappen herunder og søg på Specialområde Hjerneskade.

Se ledige job

Et arbejde med hjerte og hjerne

I Specialområde Hjerneskade tilbyder vi dig et arbejde med både hjerte og hjerne.

Hos os vil du for alvor gøre en forskel for mennesker. Du vil få rig mulighed for at bruge din faglighed, og vi lover dig, at du udvikler dig og bliver dygtigere her.

Vi er en arbejdsplads med høj faglighed og specialiseret viden. Vi er eksperter på voksne med erhvervet hjerneskade – og det er vi stolte af.

Vores hverdag er præget af de fantastiske borgere, der bor eller har deres gang på vores 6 matrikler i Region Midtjylland. Vores kerneopgave er borgernes trivsel og udvikling. Det er det, vi er her for, og det, vi sammen med borgerne arbejder hen imod - hver dag. Det gælder både i vores bostøtte, i vores rehabilitering og i vores aktivitetstilbud.

Du bliver klædt på til opgaven

Vi ved, at det kræver noget særligt at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Derfor klæder vi dig grundigt på til opgaven med kurser og undervisning, blandt andet i vores Fagpilot i Neuropædagogik. Du vil få en grundig introduktion til de metoder og tilgange, du har brug for for at lykkedes i arbejdet.

Samtidig er vi meget opmærksomme på, at du trives og får den hjælp og sparring, du har brug for. Derfor tilbyder vi både faglig vejledning, supervision og samtaler med din leder og vores konsulenter.

Vi forventer ikke, at du har erfaring, inden du starter hos os. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel for voksne med erhvervet hjerneskade. Og at du er nysgerrig og har mod på at bringe netop dine evner i spil, så vi sikrer trivsel og udvikling for og sammen med borgerne.

En del af et tværfagligt fællesskab

I Specialområde Hjerneskade bliver du en del af et stærkt fællesskab både lokalt i afdelingerne og på tværs af specialområdet. Vi vægter både faglige og sociale aktiviteter højt. Vi er nemlig overbeviste om, at det fremmer trivslen og højner fagligheden, at vi kommer hinanden ved.

Vi ved af erfaring, at man lærer og udvikler sig, når man arbejder tæt sammen med andre – også selvom det er kolleger med en anden faglighed end ens egen. Derfor er vi stolte af, at vi i Specialområde Hjerneskade favner forskellige fagligheder, profiler og mennesker. Hos os er der nemlig plads til at være forskellig.

Mød dine kommende kolleger

Hør mere om, hvordan det er at arbejde i Specialområde Hjerneskade og mød dine kommende kolleger her.

Mød pædagogen Lukas

"Kommunikation og livskvalitet. Det er mit job."

Mød pædagog Lukas Asbjørn Møller.

Mød ergoterapeuten Maja

"Nytænkning og livskvalitet. Det er mit job."

Mød ergoterapeut Maja Borgaard Hansen.

Mød social- og sundhedsassistenten Tina

"Faglighed og menneskelighed. Det er mit job."

Mød social- og sundhedsassistent Tina Skovmand.

Mød en afdelingsleder

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Introduktionsforløb

Som nyansat i Specialområde Hjerneskade er du sikret 10 introvagter i afdelingen, en mentor og 1-1-samtaler med din nærmeste leder.

I introduktionsforløbet får du en grundig og målrettet introduktion til kerneopgaven og målgruppen gennem introvagter og hyppig sparring med din mentor og afdelingsleder.

Formålet med introduktionsforløbet er at sikre, at alle nyansatte føler sig klædt på og får den bedst mulige start i afdelingen og i Specialområde Hjerneskade.

Vi ved, at de rette kompetencer er afgørende for både en god opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø. I Specialområde Hjerneskade løser vi en central og vigtig opgave for borgerne. Derfor har vi en vigtig opgave i at tage godt imod nye medarbejdere, og det gør vi blandt andet ved at sikre et grundigt og gennemarbejdet introduktionsforløb.

Introvagter

Alle nyansatte er sikret 10 introvagter i afdelingen. Det skal sikre, at du som nyansat får en god, tryg og dybdegående introduktion i afdelingen. Gennem introvagterne bliver du klædt på til at kunne mestre hverdagens opgaveløsning i afdelingen i samarbejde med dine nye kollegaer.

Mentorordning

Alle nyansatte får tilknyttet en mentor i introduktionen. Mentoren bliver din primære sparringspartner, som du kan gå til med faglige og praktiske spørgsmål til hverdagens opgaveløsning. Det er med andre ord mentoren, der skal guide og hjælpe dig til at få et godt indblik i afdelingen.

Samtaler med nærmeste leder

Vi ønsker, at vores ledere er synlige og nærværende i introduktionen af nye medarbejdere. Derfor får alle nyansatte en opstartssamtale og opfølgningssamtaler med nærmeste leder i løbet af introduktionen. Det skal sikre, at du trives i afdelingen og får den nødvendige feedback på opgaveløsningen.

Kursusforløb

I løbet af det første år skal alle nyansatte gennemføre et kursusforløb. Kursusforløbet giver dig den nødvendige faglige viden for at begå dig i organisationen og afdelingen. På den måde er du sikret en relevant opkvalificering ved ansættelse.

Praktik

Hvis du er pædagogstuderende, har du mulighed for at komme i praktik i en række af vores afdelinger.

Nedenfor er listet de afdelinger, der har studerende samt den tilhørende praktikbeskrivelse.

Hvis du ønsker at høre nærmere om, hvordan det er at være i praktik i vores afdelinger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingslederen i afdelingen direkte.

Du kan også maile dine spørgsmål til os på soh@social.rm.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdelinger med studerende