9. januar 2023
I 2023 starter Specialområde Hjerneskade et nyt musikprojekt i samarbejde med VIA University College. Projektet skal sætte fokus på, hvordan musikaktiviteter kan være med til at højne livskvaliteten for borgere med erhvervet hjerneskade.
Foto: Fællessang på Tagdækkervej v. Marianne Fog (2018)
Projektet består af et nyt kompetenceudviklingsforløb, hvor 15 medarbejdere i specialområdet og 8 studerende fra pædagoguddannelsen i Ikast får viden om og inspiration til, hvordan musikaktiviteter kan indgå i det daglige arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade.
Med brug af musikaktiviteter i praksis vil vi forsøge at støtte borgerne til at få kontakt til egne tidligere erfaringer med musik. Det kan være ved at lytte til sin favoritmusik, lave playlister, snakke om musik, finde musikvideoer, måske spille sammen og meget andet.
I projektet kommer deltagerne til at afprøve konkrete musikaktiviteter i borgernes dagligdag og lære, hvordan de kan være sammen med borgerne om musik, der er kendt af borgerne og dermed tager udgangspunkt i borgernes potentialer. Formålet med projektet er i sidste ende at højne borgernes livskvalitet og mestring af eget liv gennem musikaktiviteter.
En følelse af være en del af et fællesskab
På vores afdeling på Tagdækkervej i Hammel har musik længe været en del af den faglige indsats. Her faciliterer musik- og socialpædagog Marianne Fog individuel musikterapi og fællessang for borgerne hver uge. Samtidig bliver der afholdt koncerter en gang om måneden og musikfestival hver sommer.
Marianne Fog fortæller, at musik kan skabe magi og et kæmpe fyrværkeri i hjernen for borgere med erhvervet hjerneskade. Hun oplever, at musikken har en helt særlig evne til at udvikle borgerne – både fysisk og mentalt. De erfaringer er hun med til at dele som underviser i musikprojektet.
Musikken har også en særlig evne til at give borgerne en følelse af at være en del af et fællesskab, hvor de kan deltage på egne præmisser. I sommeren 2022 talte vi med en borger, Kirsten, der er tidligere musiklærer, men i mange år efter sin hjerneblødning var flov over at bruge sin stemme. Ved hjælp af individuel musikterapi og fællessang genvandt hun lysten til at synge sammen med andre – og derved også lysten til at tale med andre. Vi håber at se samme positive udvikling hos mange flere borgere i specialområdet.
Forskning bekræfter musikkens betydning
Hvis man kigger i forskningen, er der heller ingen tvivl om, at musikken har en særlig evne til at påvirke borgere med erhvervet hjerneskade.
Lektor og ph.d. Tove Stenderup, der er leder af musikprojektet, har i 2020 skrevet en ph.d. om "Musikalsk samvær i den socialpædagogiske indsats med mennesker med erhvervet hjerneskade". Den viser, at selv når musikalsk samvær bliver faciliteret af medarbejdere uden musikterapeutisk uddannelse, kan man iagttage flere forandringer og forbedringer i borgernes hukommelse, motorik, mestring, sociale kompetencer og oplevelser af meningsfuldhed.
Tove Stenderups forskningsprojekt peger også på, at pædagoger får et anderledes og bredere perspektiv på borgerne gennem musikaktiviteter. Musik giver simpelthen en ekstra dimension til at forstå og møde borgerne med i andre situationer end det konkret musikalske samvær.
Det handler ikke om, at borgeren og pædagogen skal lære om musik, men at begge parter skal lære at være sammen om musik – og det er netop den tankegang, som det nye musikprojekt bygger videre på.
At lære at være sammen om musik
I løbet af musikprojektet bliver deltagerne bl.a. præsenteret for forskningen bag projektet, musikterapi og fællessang som faglig indsats og en lang række praktiske øvelser. Undervisningen bliver faciliteret af lektor og ph.d. Tove Stenderup, musikterapeut og ph.d. Søren Hald og musik- og socialpædagog Marianne Fog.
Der er i alt fem undervisningsgange i foråret 2023. Imellem undervisningsgangene skal deltagerne arbejde videre med egne prøvehandlinger, hvor de skal afprøve konkrete musikaktiviteter sammen med borgerne.
De fleste deltagere kommer uden særlige musikalske forudsætninger; en vigtig pointe med projektet er nemlig, at man ikke behøver at have en stor sangstemme eller kunne spille på et instrument for at bruge musik i en pædagogisk praksis.
Det handler i højere grad om at bruge musikken som et "fælles tredje" og lære at være sammen om musik. Så her kan alle være med på egne præmisser.