14. oktober 2022
Specialområde Hjerneskade har igangsat et IKT-projekt, som har til formål at støtte borgerne i at anvende teknologi på en måde, som fremmer digital inklusion og modvirker digital risikoadfærd.
Forskning viser, at indsatser, hvor borgernes digitale inklusion fremmes, kan give flere positive resultater, herunder øget selvstændighed, større kontakt til omverdenen og forøget livskvalitet. Digital inklusion kan både indbefatte en sikker færden på sociale medier, men kan også indbefatte brugen af informations- og kommunikationsteknologi, som kan være med til at støtte og fremme borgernes selvstændighed og livskvalitet i dagligdagen.
Foto: IKT-medarbejder Ralf Hussner og pædagog Lukas Asbjørn Møller.
Teknologi giver øget livskvalitet og selvstændighed
I Specialområde Hjerneskade er det vigtigt at give borgerne de bedste forudsætninger for øget livskvalitet og selvstændighed. På den baggrund har vi udvalgt otte medarbejdere, som på tværs af specialområdets afdelinger skal deltage i det nye IKT-projekt og dermed arbejde med målrettede IKT-indsatser hos borgerne. Én af deltagerne er Lukas Asbjørn Møller, som er pædagog på Boligerne Svalevej. For ham giver det rigtig god mening, at der nu bliver sat øget fokus på arbejdet med IKT i vores specialområde.
- "IKT er et ekstremt vigtigt område, som måske har været lidt overset eller undervurderet i det pædagogiske arbejde. Måske har vi ikke været nok opmærksomme på behovet før, men jeg er i hvert fald blevet klar over, at der er et stort potentiale i at støtte vores borgere i at anvende teknologi i hverdagen. Derfor giver det rigtig god mening, at vi nu får en faglig og organisatorisk ramme for arbejdet med IKT" siger pædagog Lukas Asbjørn Møller.
Nye øjne på borgernes behov
Projektets første del handler om at afdække borgernes ønsker og behov for at bruge teknologi i hverdagen samt medarbejdernes nuværende kompetenceudviklingsbehov. Medarbejderne, som deltager i projektet, har været med til at gennemføre borgerinterviews. De viser, at flere af borgerne har et ønske om at anvende mere teknologi i hverdagen, mens andre af borgerne har et begrænset kendskab til de teknologiske muligheder og hvordan teknologien potentielt kan hjælpe dem i deres hverdag. Borgerne kan helt lavpraktisk have svært ved at huske adgangskoder, men de kan også have svært ved den sociale "etikette" online.
- "Borgerne kan eksempelvis have svært ved at forstå konsekvenserne af at lægge et opslag på de sociale medier, de kan have vanskeligt ved at tolke beskeder, og så kan de have særlige begrænsninger i forhold til at danne sig erfaringer, så de ikke udvikler en naturlig forsigtighed overfor fremmede. Vi har set flere eksempler på, at borgerne lettere bliver udsat for seksuel eller økonomisk udnyttelse online, simpelthen fordi de har sværere ved at gennemskue en falsk profil eller utroværdig hjemmeside" fortæller Ralf Hussner, som er IKT-medarbejer i specialområdet.
Projektets første del peger også på, at flere medarbejdere kan have en usikkerhed forbundet med både det tekniske, juridiske og pædagogiske i en IKT-indsats. Det kan især være et dilemma, hvordan man som medarbejder hjælper borgerne bedst, når borgerne selv er i stand til at komme online, men måske ender i en uheldig situation. Den usikkerhed forsøger projektet at komme til livs ved at give medarbejderne et kompetenceløft på området, så de føler sig bedre rustet til at kunne understøtte borgernes ønsker og behov på IKT-området.
Vi udvikler IKT indsatsen sammen
Med udgangspunkt i medarbejdernes og borgernes aktuelle kompetencer og behov er der blevet udarbejdet et tilpasset kompetenceudviklingsforløb, som skal give medarbejderne opdateret viden, indsigt og kompetencer på IKT området.
Deltagerne får bl.a. viden om de lovmæssige rammer og faldgruber, der kan være i arbejdet med IKT, og de får præsenteret en række digitale værktøjer, som de kan bruge sammen med borgerne eksempelvis appen "GoTalk Now". Men deltagerne er også selv aktive medskabere af IKT indsatsen.
- "Det har været vigtigt for os, at undervisningen skulle være meget praksisnær, og at de teoretiske modeller, som deltagerne får præsenteret, skal kunne bruges direkte i deres hverdag. Jeg har eksempelvis udarbejdet et redskab til at lave en digital kompetenceprofil for borgerne, som deltagerne selv er med til at tilpasse og afprøve" fortæller Ralf Hussner.
Han oplever, at deltagerne har været meget motiverede og nysgerrige på at lære mere om IKT og er innovative i forhold til at afprøve nye IKT-indsatser hos borgerne.
Fremtiden er digital
Hvis man spørger Lukas Asbjørn Møller, er der heller ingen tvivl om, at projektet har været en stor mulighed både for at udvikle egne kompetencer, men også for at udvikle hele IKT-indsatsen i specialområdet. Han fremhæver især de digitale kompetenceprofiler som et stærkt redskab til at observere borgernes digitale kompetencer og støttebehov, da disse kan skabe en grobund for målrettede indsatser hos borgerne.
Det er tanken, at deltagerne skal forsætte i et IKT netværk efter projektets afslutning og fungere som nøglepersoner i afdelingerne i forhold til IKT opgaver, så det kan komme flere borgere til gavn i fremtiden.
- "Der er ingen tvivl om, at fremtiden bliver mere digital. Hvis du skal i kontakt med din læge, bank eller det offentlige, så foregår det ofte online, og borgerne bliver hægtet af, hvis vi ikke er i stand til at støtte dem som medarbejdere. En indsats på IKT området handler altså om at inkludere borgerne i det digitale samfund og sikre deres selvstændighed i eget liv" siger Ralf Hussner.
- "Jeg håber, at vi kan få implementeret de fælles digitale kompetenceprofiler på alle borgere, så vi kan blive bedre til at få øje på borgernes teknologiske behov og behandle dem på samme måde som alle andre støttebehov i hverdagen. Det er også en måde at sikre, at vi får forholdt os til de udfordringer, som en digitalisering af samfundet giver vores borgergruppe" afslutter Lukas Asbjørn Møller.
Læs mere om IKT projektet på vores hjemmeside her.
Link til appen GoTalk Now, som deltagerne bruger i projektet.