Har I brug for en neuropsykologisk undersøgelse af en borger? Vi tilbyder en række ydelser inden for kognitiv og neuropsykologisk udredning af borgere.
Vi tilbyder bl.a. følgende:
- Kognitiv/neuropsykologisk screening
- Intelligenstest
- Kognitiv undersøgelse
- Neuropsykologisk undersøgelse
- Screening for psykisk sygdom (angst, depression)
Du kan læse nærmere om de enkelte ydelser nedenfor.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Har I mistanke om en kognitiv funktionsnedsættelse hos borgeren? Så tilbyder vi en kort screening af borgerens kognitive funktionsniveau og kognitive domæner.
Screeningen kan være et godt redskab tidligt i sygdomsforløbet eller kort efter, at skaden er sket. Det kan give et overblik over skadens kognitive omfang og være med til at monitorere udvikling.
Senere i forløbet kan en screening være med til at give et overblik over borgerens kognitive funktionsniveau, og være med til at belyse behovet for yderligere udredning.
I får en tilbagemelding umiddelbart efter undersøgelsen og vi udarbejder et kort notat.
Er der tvivl om borgerens kognitive funktionsniveau? Så tilbyder vi en ultrakort screening af borgerens kognitive funktionsniveau.
På baggrund af screeningen vil vores neuropsykolog vurdere, om der er brug for yderligere undersøgelse eller udredning. I får en tilbagemelding umiddelbart efter undersøgelsen og vi udarbejder et kort notat.
Har I mistanke om dårlig begavelse hos en borger? Så tilbyder vi en test af borgerens generelle intelligens.
Vi giver en tilbagemelding og udarbejder en kort rapport på baggrund af testen.
Har I mistanke om både dårlig begavelse og specifikke kognitive vanskeligheder hos borgeren? Så tilbyder vi en kognitiv undersøgelse.
Undersøgelsen kan indeholde en intelligenstest og test af de enkelte kognitive domæner (herunder indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner).
Vi giver en tilbagemelding og udarbejder en rapport inkl. anbefalinger på baggrund af testen.
Søger I udredning af borgerens kognitive funktionsnedsættelse efter en medfødt eller erhvervet hjerneskade? Vi tilbyder en kortere neuropsykologisk undersøgelse, der kan være med til beskrive borgerens funktionsniveau inden for de enkelte kognitive domæner, og komme med konkrete anbefalinger.
Den kortere neuropsykologiske undersøgelse kan være brugbar i forløbet efter en hjerneskade, hvor det kognitive funktionsniveau endnu ikke er vurderet som stationært.
Den kortere neuropsykologiske undersøgelse kan også være brugbar, hvis I ønsker et overblik over borgerens generelle kognitive funktionsniveau.
Vi giver en tilbagemelding og udarbejder en rapport på baggrund af undersøgelsen.
Søger I et grundigt overblik over borgerens kognitive funktionsniveau efter en erhvervet eller medfødt hjerneskade? Så tilbyder vi en fuld neuropsykologisk undersøgelse, der kan belyse de enkelte kognitive domæner, samt borgerens styrker og svagheder.
Den fulde neuropsykologiske undersøgelse kan være med til at påpege skånehensyn fx ved tilbagevenden til job.
Undersøgelsen kan pege på centrale fokuspunkter i rehabiliteringen og hensigtsmæssige kompensationsstrategier. Undersøgelsen kan også belyse borgerens indsigt, accept og udtrætning.
Hvis der er behov, kan undersøgelsen indeholde en screening for angst, depression og øvrige psykiske sygdomme.
Vi udabrejder en grundig rapport inkl anbefalinger på baggrund af undersøgelsen.
Har I mistanke om psykisk sygdom hos borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade? Vi tilbyder screening for angst, depression og øvrige psykiske sygdomme – enten som enkeltstående screening eller som led i en af de ovennævnte udredninger.
På baggrund af screeningen vil vores neuropsykolog vurdere, om der er behov for yderligere udredning eller behandling.